Bogense, den 19. december 2024
Nye tiltag hos Nordfyns Bank FYN CUP
Tidligere, Palby Fyn Cup
Nordfyns Bank FYN CUP med nye tiltag, for at fastholde positionen som Danmarks største kapsejlads og sejler event.
Sejlklubberne kæmper med at få deltagere til deres kapsejladser. Vi kan heldigvis se en fremgang på 15% i 2024 ved FYN CUP. Det er vi meget beæret over og arbejder ihærdigt på at gøre stævnet endnu bedre i 2025.
- ”Vi har brugt en del tid på at lytte til deltagere og analysere de sidste års afvikling af stævnet, for at blive klogere på sejlernes ønsker, så vi kan blive ved med at afholde Danmarks største kapsejlads og sejler event, som så mange sejlere som muligt har lyst til at deltage i, udtaler udvalgsformand Jens Kyster.
Nye sejlere/deltagere
Nordfyns Bank FYN CUP vil gerne have flere nye sejlere med, også i mindre både og som måske ikke har deltaget tidligere.
- ”Der er helt naturligt en masse spørgsmål og barrierer, og derfor har vi en fin række videoguides med Stine Quorning, for at give svar på mange af de spørgsmål, som nye sejlere/deltagere typisk vil stå med.
Vi vil som noget af det nye i 2025, ændre på deltagergebyret, så priserne bliver i forhold til båd størrelse og gøre morgenmaden betydelig bedre. Det håber vi, at der er mange sejlere der vil tage godt imod.
- ”Dette gør vi for, at vi gerne vil have flere mindre båden med, og for at udvikle os i den retning sejlerne ønsker. Uden sejlere, ingen Nordfyns Bank FYN CUP udtaler Jens Kyster.
Der er allerede nu åben for tilmelding til Nordfyns Bank FYN CUP fra Bogense 2025
der afvikles i dagene den 22. til 25. Maj 2025, med første start den 23. Kl. 11,00.
Tilmeld dig allerede NU. Indtil 1. maj sparer du kr. 150,- på tilmeldingsgebyret.
Link: “Start tilmelding her”
For yderligere information
Jens Kyster (Bogense Sejlklub) kyster@c.dk Tlf. 40188248
Fakta om FYN CUP 2024
Antal deltagende både: 301 både
Antal deltagere: 1.610 sejlere
Bogense, den 8. november 2024
Nordfyns Bank bliver hovedsponsor for FYN CUP – Sejladsen ændrer navn til Nordfyns Bank FYN CUP
Det er med stor glæde, at vi i dag kan annoncere, at Nordfyns Bank indtræder som hovedsponsor for den anerkendte sejlads FYN CUP.
Dette partnerskab markeres ved, at sejladsen fremadrettet vil bære navnet Nordfyns Bank FYN CUP
Sponsoratet er indgået med henblik på at bidrage til en fortsat udvikling af arrangementet, som gennem årene har manifesteret sig som et af de mest respekterede sejlerevents i Danmark. Vi ønsker at bidrage til at fremme denne succes og sikre, at både deltagere og tilskuere får en uforglemmelig oplevelse.
“Vi er stolte af at indtræde som hovedsponsor for FYN CUP,” siger Michael Kjærgaard, underdirektør for Nordfyns Bank. “Som områdets lokale bank er vi glade for at påtage os ansvaret som hovedsponsor. Vi ser det som en naturlig del af vores engagement i at støtte lokale aktiviteter og fremme fællesskab og udvikling på Nordfyn. Vores engagement i sejladsen skal også ses i lyset af, at et event som Nordfyns Bank FYN CUP også indirektetilgodeser de øvrige foreninger, der på den ene eller anden måde er involveret i eventen. Det er uomtvisteligt, at aktiviteter som denne er med til at skabe udvikling, liv og aktivitet i hele vores lokalområde”
Bogense Sejlklub er ligeledes glad for at Nordfyns Bank har valgt at indgå i et partnerskab. ”Det vil være medvirkende til, at vi positivt fremover kan fortsætte med at arrangere årets største sejlerbegivenhed, Nordfyns Bank FYN CUP, på et højt niveau” udtaler formand for Bogense Sejlklub, Poul Erik Nielsen, som samtidig oplyser, at han efter sine 35 spændende år i spidsen for FYN CUP, nu med sindsro har valgt at give stafetten videre til Jens Kyster, der fremover vil være tovholder og stå i spidsen for arrangementet.
”I FYN CUP udvalget er vi enormt glade for vores nye sponsor Nordfyns Bank, som vi kender godt, som klubbens bank gennem mange år.
I udvalget har vi arbejdstøjet på, og der arbejdes intenst med Nordfyns Bank FYN CUP 2025. Udvalget har mange nye ideer på bedding, bl.a. vil vi gerne have tiltrukket flere specielle klubber og mindre både til sejladsen, hvilket vi glæder os til at fortælle mere om på et senere tidspunkt” slutter Jens Kyster
Vi ser frem til et inspirerende og begivenhedsrigt Nordfyns Bank FYN CUP der afvikles i dagene den 22. til 25. maj 2025.
Seneste nyt fra sejladsen 2024
Fotokonkurrence 2024 vindere
Så er de 3 vinderbilleder fundet i vores store foto konkurrence Henrik Jørgensen [...]