Alle starter ved Nordfyns Bank Fyn Cup er nu afviklet og bådene er på vej mod Lillebælt i en frisk vind fra NV.
Af de 284 tilmeldte både er der startet 217 og på nuværende tidspunkt er 4 både udgået.
I bureauet gør vi nu klar til at alle startede både kan komme og deltage i lodtrækningen om mange flotte præmier fra vores mange gode sponsorer, så de både der er udgået er velkommen allerede nu i bureauet, når de afleverer deres startnummer. Her vil de ligeledes få et A3 tryk af “årets maleri” af den lokale kunstner Bella Husted.