Mørket har sænket sig og forreste kapsejlende kølbåd er i skrivende stund båden Kiel som ligger nord for Lyø, efterfulgt af Quinta Light og Buksesnedkeren.

Hovedfeltet er på vej ind i Svendborgsund, hvor strømmen er ved at vende, og de forreste derfor var heldige at undgå modstrøm.

På lille bane er den tidligere forreste båd udgået på grund af grundstødning og dermed er Makani nu forreste båd. Der kæmpes dog med manglende vind i Lillebælt.

Flerskrogsbåden Dragonfire er ved Bogø forfulgt af Peter Bolvig der ligger lidt nord for Assens.

På kort bane er sidste flerskrogsbåd ved at runde Brandsø.