Der er stadig god stemning ombord på Dasa.  De har passeret Svendborgsundbroen, hvor de stadig har lidt medstrøm og meget let luft.

Dasa logger ca. 2,7- 3,6 kn. og har lige fået friske folk på dæk, mens andre er gået til køjs.

De der har tjansen luner sig på varm kakao, og det lød som om, at der ville være lidt slik til at holde sig vågen på.

De har haft god glæde af coden, men har nu skiftet tilbage til spileren. Vinden er dog så let, at de har folk på dæk, for at hjælpe den med at stå.