Som et nyt tiltag ved Palby Fyn Cup 2023, vil det blive muligt at vælge en alternativ(kort) bane til sejladsen
omkring Fyn.

Kort bane Fyn Rundt bagbord: (Lillebælt først)
Alle både sejler mod Lillebælt, hvor første del af banen er fra Bogense og frem til Stenderup hage.
Når bådene passerer Stenderup hage sejler bådene på kort bane en tur ned omkring Brandsø og tilbage op
til Æbelø og mål i ved Bogense (64 sømil), medens de øvrige både fortsætter turen rundt omkring Fyn.

Kort Bane Fyn Rundt styrbord (Storebælt først)
Alle både sejler mod Æbelø, hvor første del af banen er fra Bogense og frem til Fyens Hoved.
Når bådene passerer Fyens Hoved sejler bådene på kort bane en tur over forbi bøje ved As hoved og en tur
ned i Tragten (Lille Bælt) hvor grøn lystønde ved Strib Fyr rundes inden målgang i Bogense ( 68 sømil),
medens de øvrige både fortsætter turen rundt omkring Fyn.

Bådene vil blive afsendt i store starter, således deltagere på kort bane vil blive startet sammen
med lignende både på lang bane.

Da første del af sejladsen uanset kort eller lang bane er ens for alle, vil der som noget nyt blive beregnet
mellemresultat, med præmier, ved enten Stenderup eller Fyens Hoved.

Bogense Sejlklub håber med dette nye tiltag dels at fastholde tidligere deltagere som måske ikke er til den
lange tur mere, og dels at tiltrække nye sejlere som ønsker at sejle en kortere tur.